6 min. læsning

Sparer AI lærere tid? Hvad forskningen faktisk viser

Frederik Bjørnbak, Founder & CEO, GradeAid: former teacher in Denmark's public schools

Sparer AI lærere tid? Hvad forskningen faktisk viser

10-sekunders opsummering

Sparer AI lærere tid? Indlægget gennemgår evidensen: EEF's forsøg med ChatGPT (december 2024), EEF og NFER's forsøg med Oaks Aila (efteråret 2025), Bett og YouGovs undersøgelse blandt 1.033 britiske lærere (august 2026), Sanoma Learnings undersøgelse blandt mere end 20.000 europæiske lærere (september 2026), TALIS 2024 og Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra foråret 2026. Forsøgene viser en reel, men beskeden besparelse uden tydeligt fald i kvaliteten, mens undersøgelserne viser, at sparede minutter sjældent bliver til kortere uger. Til sidst fem trin, en skole kan tage for at måle og beskytte tiden.

Opsummer med:

25,3 minutter om ugen. Så meget forberedelsestid sparede naturfagslærere i England, da de brugte ChatGPT med en kort vejledning, i det største kontrollerede forsøg indtil nu (EEF, december 2024). Sparer AI så lærere tid? I et forsøg, ja, lidt. I en almindelig skoleuge er svaret mindre klart, og det er afstanden mellem de to, dette indlæg handler om.

Hvad forsøgene faktisk målte

Education Endowment Foundation gennemførte forsøget med 259 naturfagslærere på 68 skoler i England. Halvdelen brugte ChatGPT til at forberede undervisning for klasser med 11 til 13-årige. Deres ugentlige forberedelsestid faldt fra 81,5 til 56,2 minutter, et fald på 31 procent.

Et uafhængigt panel af lærere sammenlignede et udvalg af lektionerne og fandt ingen mærkbar forskel i kvaliteten. Evaluatorerne skriver, at resultatet skal tages med forbehold, fordi udvalget var lille.

Et andet forsøg testede Aila, planlægningsassistenten fra Oak National Academy, på 86 indskolings- og mellemtrinsskoler i England i efteråret 2025, evalueret af NFER. Lærere, der brugte den, brugte cirka 2,5 timer om ugen på forberedelse mod 3,3 timer for dem, der ikke gjorde, omkring 49 minutters besparelse (EEF, Aila-forsøget, 2025).

Så kommer det ubekvemme tal. Aila blev kun brugt til omkring 7 procent af lektionerne i en gennemsnitlig uge, og brugen faldt i løbet af de ti uger. Besparelsen var reel. Vanen var ikke.

Hvad lærerne fortæller om en almindelig uge

Spørgeundersøgelser fortæller en anden historie end forsøgene. I en YouGov-måling blandt 1.033 britiske lærere for Bett brugte 52 procent AI hver uge, dobbelt så mange som året før. Blandt dem, der bruger AI, sagde 51 procent, at det lettede arbejdsbyrden. Kun 35 procent sagde, at de arbejdede færre timer (Tes, august 2026).

Halvdelen føler sig lettere. En tredjedel går faktisk tidligere hjem.

I resten af Europa ser billedet ens ud. Sanoma Learning spurgte mere end 20.000 lærere i 14 europæiske lande, blandt andet Finland og Sverige. 63 procent har nu tænkt sig at bruge AI til at forberede undervisningsmaterialer, op fra 49 procent i tidligere runder, men kun 16 procent mener, at generel AI forbedrer elevernes læring (Sanoma Learning, september 2026).

OECD's TALIS 2024-undersøgelse blandt lærere i udskolingen viste, at omkring 41 procent brugte AI i undervisningen, i gennemsnit på tværs af OECD-landene. Af dem brugte 64 procent det til at lave lektionsplaner eller aktiviteter. 66 procent af lærerne mente, at AI kan komme med upassende eller forkerte anbefalinger (Education International om TALIS 2024, december 2025).

Hvorfor de sparede minutter forsvinder

Vi giver som regel værktøjet skylden, eller manglende efteruddannelse. Jeg tror, det mest handler om noget andet: hvor den sparede tid ender.

Danmarks Lærerforening spurgte i foråret 2026 1.168 lærere i folkeskolen om deres forberedelse. 78 procent svarede, at forberedelsestiden mindst en gang om ugen går til andre opgaver. 72 procent svarede, at de mindst en gang om ugen ikke kan forberede undervisning, der rammer den enkelte elevs niveau (Danmarks Lærerforening, februar til marts 2026).

En lærer, der sparer 25 minutter på tirsdagens plan, får altså ikke 25 minutter tilbage. Minutterne går til teammødet, forældremailen, eleven der har brug for en anden version af arbejdsarket. Da jeg underviste i folkeskolen, var den forberedelse, jeg lavede ved køkkenbordet klokken 21, sjældent selve lektionen. Det var anden og tredje version af den.

Der er et andet hul, og det er vores ansvar, os der bygger værktøjerne. En lærer, der bruger ét værktøj til en quiz, et andet til slides, en chatbot til idéer og et fjerde til differentiering, bruger tid på at logge ind, kopiere, omformatere og tjekke hvert resultat. Jeg kender ikke til et forsøg, der måler det. Jeg har set det ske på lærerværelser, og jeg tror, det æder en stor del af besparelsen.

For det tredje tager det tid at tjekke. To ud af tre lærere i TALIS forventer, at AI af og til tager fejl, og de gør ret i at tjekke. En plan, man læser linje for linje, er hurtigere end en plan, man skriver fra bunden, men ikke så meget hurtigere, som markedsføringen siger.

AI kan forkorte skrivningen af en lektion, men kun skolen bestemmer, om læreren får de minutter tilbage.

Sparer AI så lærere tid? En fair opsummering

  • I kontrollerede forsøg i England sparede AI-støtte til forberedelse omkring 25 til 49 minutter om ugen uden tydeligt fald i kvaliteten (EEF, 2024 og 2025).
  • I spørgeundersøgelser føler omkring halvdelen af de lærere, der bruger AI, en mindre arbejdsbyrde, men kun omkring en tredjedel arbejder færre timer (Bett og YouGov, 2026).
  • Ingen af forsøgene målte, hvad børnene lærte. Det er det vigtigste spørgsmål, og det er stadig åbent.

Hvad en skole kan gøre

1. Mål, før I køber. Bed tre lærere om at notere deres forberedelsesminutter i to almindelige uger. Omkring 5 minutter om ugen hver. Uden et udgangspunkt er enhver besparelse et gæt.

2. Vælg ét værktøj pr. opgave, ikke fem. Færre logins, færre formater, mindre kopiering. Ét ledelsesmøde for at blive enige, så holder det.

3. Beslut på forhånd, hvor den sparede tid skal hen. Hvis et team sparer 30 minutter om ugen, så beskyt dem på skemaet, til differentiering eller til de børn, der er ved at falde bagud. Ellers forsvinder de i administration.

4. Hold læreren i styringen. Hver plan, AI har lavet, bliver læst, før den når en klasse. Regn de 5 til 10 minutter ærligt med i estimatet.

5. Evaluer efter seks uger med samme notat. Hvis brugen er faldet, som i Aila-forsøget, så spørg lærerne hvorfor, før I forlænger noget. Omkring 30 minutter til én samtale.

Hvor GradeAid passer ind

GradeAid er en dansk platform til lærere. Læreren skriver emnet og niveauet ind og får på få sekunder en lektionsplan, et arbejdsark, en quiz, en præsentation og skærmfrie aktiviteter, som man også kan differentiere. Materialet kan printes. Vi har ikke målt, hvor meget tid platformen sparer vores lærere, og vi nævner ikke et tal, før vi har; det vi ved, er at 47,6 procent af arbejdsarkene bliver redigeret efter generering (september 2026), så lærerens tjek er reelt arbejde, og det regner vi med.

Hvis du arbejder med lærere og har målt, hvad AI gør ved jeres forberedelsesuge, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os på founders@gradeaid.ai.

Ofte stillede spørgsmål

Sparer AI lærere tid?

I kontrollerede forsøg, ja, lidt. Et EEF-forsøg i England viste, at ChatGPT med en kort vejledning skar 31 procent af den ugentlige forberedelse, omkring 25 minutter, og NFER's evaluering af Oaks Aila fandt omkring 49 minutter om ugen. I almindelige spørgeundersøgelser er effekten mindre: 51 procent af britiske lærere, der bruger AI, siger, at arbejdsbyrden er lettet, men kun 35 procent arbejder færre timer (Bett og YouGov, 2026).

Hvor meget tid sparer AI på forberedelse af undervisning?

Den bedste evidens peger på 25 til 50 minutter om ugen på forberedelse og materialer. EEF's ChatGPT-forsøg målte et fald fra 81,5 til 56,2 minutter om ugen for naturfagslærere med 11 til 13-årige. Aila-forsøget målte 2,5 mod 3,3 timer om ugen på skoler for de yngre klasser. Begge forsøg foregik i England, og begge varede højst et halvt skoleår.

Sænker AI-lavet materiale kvaliteten af undervisningen?

Ikke i forsøgene indtil nu, men evidensen er tynd. I EEF's ChatGPT-forsøg fandt et uafhængigt panel ingen mærkbar forskel i kvaliteten, og evaluatorerne advarede om, at udvalget var lille. I TALIS 2024 mente 66 procent af lærerne, at AI kan komme med upassende eller forkerte anbefalinger. Derfor bør læreren læse hver AI-lavet plan, før den når en klasse.

Hvorfor arbejder lærere ikke færre timer, når de bruger AI?

Fordi sparede minutter sjældent bliver ved med at være sparet. I Danmarks Lærerforenings undersøgelse fra foråret 2026 svarede 78 procent af lærerne, at forberedelsestiden mindst en gang om ugen går til andre opgaver. Tid, AI frigør, flyder over i møder, forældrekontakt og differentiering. Flere separate værktøjer giver desuden flere logins, mere kopiering og mere tjek, som æder en del af besparelsen.

Hvordan kan en skole tjekke, om AI sparer lærerne tid?

Bed nogle lærere om at notere deres forberedelsesminutter i to almindelige uger, før et værktøj tages i brug, og igen efter seks uger. Brug ét værktøj pr. opgave frem for flere, beslut på forhånd hvor den sparede tid skal hen, og regn den tid med, lærerne bruger på at tjekke AI's output. Falder brugen, som i Aila-forsøget, så find ud af hvorfor, før licensen forlænges.

← Tilbage til Blog

Bliv en del af vores Discord-fællesskab

Vil du følge med i opdateringer og tale med os i realtid? Bliv en del af vores Discord-fællesskab.

Bliv en del af Discord

Bliv GradeAid-ambassadør

Tre måneder gratis og derefter tre måneder til halv pris — plus 50 prøveperioder at dele ud til kollegerne.

Bliv ambassadør