Englands register over hjemmeundervisning: hvad der ændrer sig, og hvornår

126.000. Så mange børn blev hjemmeundervist i England på tællingsdagen i efteråret 2025, op fra 111.700 året før (DfE, januar 2026). Den 29. april 2026 fik Children's Wellbeing and Schools Act 2026 kongelig stadfæstelse, og det register over hjemmeundervisning, som britiske forældre har diskuteret i ti år, blev til lov. Hvad det endnu ikke er blevet, er virkelighed. Dette indlæg gennemgår, hvad der ændrer sig, hvad ingen ved endnu, og hvad en familie eller en kommune i Danmark kan tage med sig.

Hvad loven faktisk kræver

Alle lokale myndigheder i England skal føre et register over børn, der ikke går i skole. Det omfatter børn, som ikke er indskrevet på nogen skole, børn, som er indskrevet, men undervises andetsteds en del af ugen, og børn, som kun går på en erhvervsskole på deltid (Browne Jacobson, juni 2026).

Forældre skal give kommunen oplysninger inden 15 dage, efter at barnet bliver omfattet af registret, og inden 15 dage efter enhver ændring. Oplysningerne omfatter barnets og forældrenes data, hvem der underviser og hvor mange timer, eventuelle andre udbydere, og hvor stor en del af undervisningen der foregår uden en forælder. Hvis en forælder ikke leverer dem, kan kommunen sende et foreløbigt varsel, og det varsel kan ende i et påbud om skolegang.

Den anden ændring er samtykke. Forældre til et barn på en specialskole, og forældre til et barn, der er eller inden for de seneste fem år har været genstand for kommunens børnebeskyttelsesundersøgelser eller -tiltag, skal have kommunens samtykke, før de tager barnet ud af skolen til hjemmeundervisning (DfE's brev til de lokale myndigheder, 30. april 2026). Kommunen kan sige nej, hvis den vurderer, at regelmæssig skolegang er bedst for barnet, eller at den planlagte hjemmeundervisning ikke er tilstrækkelig. At tage barnet ud uden samtykke bliver strafbart.

Mindre bemærket: kommunerne får pligt til at give råd og information til forældrene til hvert barn i deres register. For familier, der forlod skolen, fordi der ikke blev tilbudt andet, kan den pligt betyde mere end selve registret.

Tidsplanen for Englands register over hjemmeundervisning: ikke før 2027, og ingen dato endnu

Det engelske undervisningsministerium skrev til alle lokale myndigheder dagen efter stadfæstelsen. Brevet siger, at tiltagene "endnu ikke er trådt i kraft, og at gennemførelsen ikke sker med det samme", og at kommunerne skal følge vejledningen fra 2019, indtil de hører andet (DfE, 30. april 2026). Udkast til bindende vejledning og indholdet af bekendtgørelserne sendes først i høring, og høringen bruges også til at fastsætte den finansiering, kommunerne får til det nye arbejde.

I skrivende stund, den 9. oktober 2026, har vi ikke kunnet finde en offentliggjort ikrafttrædelsesdato. Hjemmeundervisningsmiljøet forventer tidligst 2027. Wales er omfattet af samme lov, men fastsætter sin egen tidsplan.

Loven er vedtaget. Registret er det ikke.

Hvilken dokumentation for læring vil kommunerne bede om?

Registret selv spørger om tid og personer, ikke kvalitet: hvem underviser, hvor mange timer, hvilke udbydere. Kvalitetsspørgsmålet bliver, hvor det har været siden 1996, i forældrenes pligt til at give en effektiv fuldtidsundervisning, der passer til barnets alder, evner, anlæg og eventuelle særlige behov. Vejledningen fra 2019, som DfE's brev bekræfter stadig gælder, lader kommunen stille uformelle spørgsmål om det. Den fastsætter ikke timetal, og den kræver ikke den læreplan, skolerne bruger.

I praksis beder de kommuner, der samarbejder godt med familierne, om tre ting: en kort beskrivelse af tilgangen, daterede eksempler på arbejde og en samtale. Da jeg underviste i folkeskolen, klarede de børn, der kom tilbage efter en periode derhjemme, sig bedst, når nogen havde ført en enkel oversigt over, hvad de faktisk havde lavet, uge for uge. Ikke en portefølje til en tilsynsførende. En liste til den næste lærer.

Ét tal mere hører til her. Hvor en kommune registrerede en primær årsag til hjemmeundervisning, var mental sundhed den mest almindelige med 16 procent, foran filosofiske eller præferencebaserede årsager med 12 procent, og for næsten tre ud af ti børn var årsagen ukendt eller ikke oplyst (DfE, januar 2026). Vi taler om hjemmeundervisning, som om det var et livsstilsvalg. For en stor del af disse børn er det udgangen fra en skole, der holdt op med at virke for dem. Et register vil tælle dem. Det vil ikke undervise dem.

Et register fortæller en kommune, hvor et barn er. Det fortæller ingen, hvad barnet lærte om tirsdagen.

Danmark har haft anmeldelse og tilsyn i 170 år

Grundlovens § 76 giver forældre ret til at undervise deres børn hjemme, så længe undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der skal ikke gives nogen begrundelse, og det er kommunen, ikke staten, der fører tilsyn med undervisningen (Børne- og Undervisningsministeriet, marts 2025). Forældrene anmelder hjemmeundervisningen skriftligt til kommunen, før de begynder. Distriktsskolen kan hvert år holde prøver i dansk, matematik og engelsk, og hvis undervisningen findes mangelfuld to gange med tre måneders mellemrum, skal barnet gå i skole.

Tallene steg alligevel. Ved starten af skoleåret 2025/26 meldte 90 kommuner om 2.560 børn i hjemmeundervisning, omkring seks gange de cirka 443, som en undersøgelse for ministeriet talte ti år tidligere (Folkeskolen, september 2025). Syv ud af ti kommuner lægger tilsynet hos distriktsskolen.

Norge er strengere på papiret. Forældrene skal give kommunen besked, kommunen skal starte tilsynet inden tre måneder, jævnlige prøver måler fremgangen i forhold til læreplanen, og en kommune, der finder, at undervisningen ikke svarer til den offentlige skole, kan pålægge barnet at begynde i skole (Bærum kommune, opdateret juni 2025).

Jeg mener, at de nordiske erfaringer rummer en enkel lære for England. Anmeldelse plus tilsyn afholder ikke familier fra at vælge hjemmeundervisning, og det gør ikke i sig selv undervisningen god. Det, der gør den god, er en voksen med en plan, en oversigt og en måde at holde sig tæt på det, barnets klasse arbejder med, så døren tilbage til skolen står åben.

• Registret ændrer, hvad forældre i England skal indberette, ikke hvad deres børn skal lære. Læringsstandarden fra 1996 består.
• Intet er trådt i kraft endnu. Kommunerne følger vejledningen fra 2019, indtil DfE skriver igen, og 2027 er den tidligste realistiske start.
• Danmark og Norge har haft anmeldelse og kommunalt tilsyn i årevis. Tallene steg alligevel. Kvaliteten af hjemmeundervisning afhænger stadig af den voksne og planen.

Hvad en forælder kan gøre i denne uge

1. Skriv én linje pr. fag om, hvad dit barn arbejder med i denne uge. Cirka 20 minutter én gang, derefter 5 minutter om ugen. Det er det dokument, som en kommune, en kommende lærer og du selv alle vil have brug for.

2. Gem daterede eksempler. Et foto af en side, en kort lydoptagelse, hvor dit barn forklarer noget, et færdigt arbejdsark. Én mappe, én dato på hvert.

3. Afstem to eller tre emner pr. halvår med det, en klasse på dit barns klassetrin ville arbejde med. Ikke det hele. Nok til, at en tilbagevenden til skolen, hvis den kommer, ikke er en afgrund.

4. Hvis kommunen stiller et uformelt spørgsmål, så svar med planen og eksemplerne. En plan afslutter de fleste henvendelser hurtigere, end en konflikt gør.

5. Hold øje med DfE's høring om bekendtgørelserne, og svar på den. Reglerne for, hvad forældre skal indberette, skrives nu, og de mennesker, der skriver dem, læser svarene.

Hvor GradeAid passer ind

GradeAid er en dansk platform til lærere. Læreren skriver emnet og niveauet ind og får på få sekunder en lektionsplan, et arbejdsark, en quiz, en præsentation og skærmfrie aktiviteter, som man også kan differentiere. Materialet kan printes. Hjemmeundervisende forældre bruger det på samme måde. GradeAid laver ikke indberetninger til et register og giver ikke juridisk rådgivning, og omkring 47,6 procent af arbejdsarkene bliver redigeret efter generering (vores egne data, september 2026), så den voksne læser stadig, før barnet gør.

Hvis du arbejder med hjemmeunderviste familier, i England eller i en dansk kommune, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os på founders@gradeaid.ai.