Interessebaseret læring: hvad forskningen faktisk viser

66 procent. Så stor en andel af de danske 15-årige siger, at de er nysgerrige på mange forskellige ting, mod 73 procent i OECD som helhed, og den danske andel er faldet 8,7 procentpoint siden 2022 (PISA 2025, landenotat for Danmark, OECD, september 2026). Samme rapport satte dansk matematik til 471 point og læsning til 460, begge lavere end i nogen tidligere PISA-runde. Interessebaseret læring er ideen om, at man tager det, et barn allerede interesserer sig for, og bygger opgaven op omkring det. Det bliver solgt hårdt lige nu, ofte af EdTech-virksomheder som vores. Så dette indlæg forsøger at sige ligeud, hvad forskningen viser, at det gør, og hvad det ikke gør.

Tallet for nysgerrighed er vigtigt, fordi OECD også målte, hvad det er værd. I Danmark svarede én enhed mere på nysgerrighedsindekset til 30 point mere i naturfag, mod 19 point i OECD som helhed (samme rapport, september 2026).

Motivationen falder, når børnene bliver ældre, også i Norge

Norge spørger sine elever direkte. I den nationale elevundersøgelse 2024 svarede 59 procent i 7. klasse og 55 procent i 10. klasse, at de var interesserede i at lære i skolen i mange eller i alle eller de fleste fag. På første år af ungdomsuddannelsen, hvor eleverne selv har valgt retning, var andelen 67 procent (Udir, 2025). 7. klasse har været faldende siden 2019 og 10. klasse siden 2020.

Vi taler om det, som om det var et telefonproblem, et forældreproblem, et generationsproblem. Jeg har undervist i den danske folkeskole, og det, jeg så i klasseværelset, var enklere. Et barn, der kender hver eneste trup i Premier League, men går i stå ved et arbejdsark om procent. Et barn, der har læst 400 sider om dinosaurer og ikke vil læse de to sider i lærebogen. Et barn, der redigerer videoer i timevis og siger, at hun ikke kan koncentrere sig. Evnen er der. Undervisningen rører den ikke.

Hvad interessebaseret læring egentlig er

Forskerne kalder det kontekstpersonalisering. Matematikken er den samme. Procentopgaven handler nu om en transfersum. Læseteksten handler nu om en dinosaur. Målet flyttede sig ikke. Indpakningen gjorde.

Det er ikke det samme som læringsstile, og det emne tager vi op separat. Interessebaseret læring hævder noget smallere: at et barn holder opmærksomheden længere og prøver hårdere, når indholdet knytter sig til noget, barnet allerede kender og kan lide. Den smallere påstand har evidens bag sig.

Hvad forskningen viser: en metaanalyse fra 2024

Den bedste samlede oversigt er en metaanalyse af Lijia Lin, Xin Lin, Xiaofang Zhang og Paul Ginns i Educational Psychology Review (Lin et al., august 2024). De samlede 34 publikationer. På tværs af 26 effektstørrelser og 5.335 deltagere havde personalisering efter interesser en mellemstor til stor effekt på interesse (g = 0,55). På tværs af 46 effektstørrelser og 5.991 deltagere havde det en mellemstor effekt på fastholdelse, altså hvor meget der blev husket (g = 0,48). Det sænkede også den oplevede kognitive belastning (g = 0,54, fra 8 effektstørrelser).

Effekten på interesse afhang af detaljeringsgraden, altså hvor præcist opgaven passede til det enkelte barn. En opgave om sport generelt gør mindre end en opgave om barnets egen klub.

Adfærden flyttede sig også. Candace Walkington og Matthew Bernacki fulgte 150 elever i 11. klasse i et algebrakursus over fire måneder, 99 med opgaver omskrevet efter interesser fra et spørgeskema og 51 med standardopgaverne (Walkington og Bernacki, International Journal of Artificial Intelligence in Education, 2019). Den personaliserede gruppe lærte mere og snød systemet mindre, altså at færre elever gættede sig igennem eller fiskede efter hints.

Hvor interessebaseret læring kommer til kort

Så den ubehagelige del. Transfer, altså at bruge det lærte på en ny slags opgave, hvilede kun på 6 effektstørrelser og 375 deltagere i metaanalysen, med en mindre effekt (g = 0,36). Det er tynd evidens for det, vi allermest ønsker.

Et norsk studie er en nyttig kold spand vand. Sigve Høgheim og Rolf Reber fra Universitetet i Bergen testede kontekstpersonalisering og valg af eksempel med elever i udskolingen i matematik (Høgheim og Reber, Contemporary Educational Psychology, 2015). Personalisering af konteksten øgede ikke den situationelle interesse. At lade eleverne vælge eksemplet havde en lille effekt, og hovedsageligt for elever, der allerede var interesserede eller allerede følte sig kompetente. De børn, metoden er tænkt til, fik mindst ud af det.

Og metoden koster arbejde. I et studie lagt frem i februar 2026 fulgte Walkington og kolleger matematiklærere på mellemtrinnet og i udskolingen, som skrev personaliserede opgaver med ChatGPT (Walkington et al., februar 2026). Lærerne personaliserede på et bredt niveau, for eksempel sport eller dyr, mens eleverne ønskede fine detaljer og konkret populærkultur. Lærerne brugte tiden på at rette referencer, dybde og realisme. De blev bedre til det. De blev ikke hurtigere.

Så interessen underviser ikke. Den får barnet til bordet og holder det der lidt længere. Forklaringen, det gennemregnede eksempel, øvelsen og feedbacken er stadig lærerens opgave, og jeg kender ikke noget studie, der viser andet.

Interessebaseret læring ændrer, om et barn går i gang med opgaven, og hvor længe det bliver ved den, ikke om opgaven lærer barnet noget.

Tre ting, der er værd at tage med fra evidensen:

• Interesse øger pålideligt interesse og hukommelse, med mellemstore effekter på tværs af 34 publikationer (Lin et al., august 2024).
• Effekten skrumper, når matchet er vagt, og kan forsvinde for de mindst interesserede børn (Høgheim og Reber, 2015).
• Undervisningen skal stadig være der. Interessen er indpakningen, ikke lektionen.

Hvad en skole kan gøre

Det her er, hvad vi ville prøve i én klasse dette semester. Tidsforbruget er ærlige skøn.

1. Spørg. Ét ark, 10 minutter i en lektion: tre ting, du laver uden for skolen, og én ting, du ved meget om. Gem det i klassens mappe. Studiet fra februar 2026 fandt, at børn vil have det konkrete, så skriv klubben, spillet og serien ned, ikke kategorien.

2. Pak én ugentlig opgave om, ikke hele ugen. Tekstopgaverne i matematik, læseteksten i en sprogtime, datasættet i naturfag. Cirka 20 minutter én gang for at sætte det op, derefter 10 minutter om ugen.

3. Hold målet fast og synligt. Skriv lektionens mål øverst på den ompakkede opgave, præcis som det står i klassens plan. Hvis interesseudgaven ikke øver den samme færdighed, så smid den ud.

4. Hold øje med to børn, ikke klassen. Vælg de to, der går i gang sidst. Notér, om de går i gang hurtigere og bliver ved længere over fire uger. Det er bedre evidens end noget i dette indlæg, fordi det handler om dit klasseværelse.

5. Forvent ikke transfer gratis. Efter den interessepakkede øvelse gives én almindelig opgave i samme færdighed. Hvis de ikke kan løse den almindelige, har indpakningen gjort sit arbejde, og undervisningen skal stadig gøres.

Hvor GradeAid passer ind

GradeAid er en dansk platform til lærere. Læreren skriver emnet og niveauet ind og får på få sekunder en lektionsplan, et arbejdsark, en quiz, en præsentation og skærmfrie aktiviteter, som man også kan differentiere. Materialet kan printes. Læreren kan tilføje et barns interesse til emnet, hvilket er trin 2 ovenfor, men resultatet skal stadig tjekkes mod målet: 47,6 procent af vores arbejdsark bliver redigeret efter generering (vores egne tal, 14. september 2026), og vi mener, at det er læreren i loopet, der gør sit arbejde.

Hvis du arbejder med børn, der er holdt op med at lære med interesse, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os på founders@gradeaid.ai.