Hjemmeundervisning i Europa 2026: love og tal fra land til land
Frederik Bjørnbak, Founder & CEO, GradeAid: former teacher in Denmark's public schools

10-sekunders opsummering
Hjemmeundervisning er lovligt med tilsyn i Danmark og Norge, registreret i Irland, foreløbig uregistreret i England, kræver tilladelse i Frankrig og er ikke tilladt i Tyskland. Tallene stiger næsten overalt: 2.560 børn i Danmark i 2025/26, 452 i Norge, mere end 2.500 i Irland og 126.000 i England. Frankrig faldt, efter landet indførte forhåndstilladelse i 2021. Tallene opgøres forskelligt, så læs dem som en retning, ikke som en rangliste.
126.000. Så mange børn blev hjemmeundervist i England på tælledagen i efteråret 2025 (DfE, januar 2026). Det er det største tal i enhver samtale om hjemmeundervisning i Europa, og det mindst brugbare, hvis du bor i Aarhus, Bergen eller Lyon, for dér er reglerne helt anderledes.
Forældre spørger mig om det med få ugers mellemrum, som regel efter et hårdt halvår: kan vi ikke bare undervise vores barn derhjemme? Det ærlige svar er, at det afhænger af, hvilken grænse du bor inden for. Denne guide stiller loven og det seneste tal op side om side for seks lande, Danmark og Norge først, og hvert tal linker til, hvor det kommer fra.
Hjemmeundervisning i Europa: én ret, seks vidt forskellige regelsæt
De fleste europæiske lande gør undervisning obligatorisk. Færre gør skolen obligatorisk. Det ene ord afgør næsten alt for en familie.
Danmark kræver undervisning. Tyskland kræver en skole.
Mellem de to ligger resten: lande, der lader forældre undervise hjemme, men kontrollerer resultatet, et land med et register, et land uden register endnu, og Frankrig, der i 2021 gik fra en simpel erklæring til forhåndstilladelse og nu diskuterer at gå tilbage.
Land for land: loven og det seneste tal
Danmark: lovligt, og kommunen fører tilsyn
Grundloven lægger pligten på undervisningen, ikke på at gå i skole. Forældre må undervise hjemme, men undervisningen skal kunne stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen, og kommunen fører tilsyn.
Folkeskolen spurgte kommunerne og talte 2.560 hjemmeunderviste børn i 90 kommuner i skoleåret 2025/26, mod et skøn fra ministeriet på 443 ti år tidligere (Folkeskolen, september 2025). Det er omtrent en seksdobling.
Norge: lovligt, lille og voksende
Norge tillader også hjemmeundervisning, og kommunen har ansvaret for at kontrollere, at barnet får undervisning i tråd med læreplanen. Tallene er små. Udir talte 452 hjemmeunderviste børn i 2025/26, 0,07 procent af alle elever i grundskolen, op fra 0,03 procent i 2016/17 (Udir, december 2025).
Irland: en grundlovssikret ret med et register
Den irske forfatning udpeger familien som den primære underviser, og uddannelsesloven kræver, at hjemmeunderviste familier står i et register hos Tusla, landets børne- og familiemyndighed. Mere end 2.500 børn stod i registret ved udgangen af juni 2025, op fra 1.566 i juni 2020, en stigning på næsten 60 procent (Irish Examiner, september 2025).
England: det største tal og endnu intet register
I England skal forældre ikke have tilladelse og skal foreløbig ikke registreres. Et lovpligtigt register kommer med Children's Wellbeing and Schools Act 2026, men ikke før 2027.
Det engelske undervisningsministerium talte 126.000 hjemmeunderviste børn på tælledagen i efteråret 2025, 12,8 procent flere end de 111.700 året før, og 175.900 på et tidspunkt i løbet af 2024/25 (DfE, januar 2026). Mental sundhed var den hyppigst angivne grund, med 16 procent af de kendte grunde.
Frankrig: tilladelse siden 2021 og et pres for at løsne den
Frankrig krævede kun en erklæring, indtil loven fra 2021 om respekt for republikkens principper gjorde hjemmeundervisning tilladelsespligtig. Tallet faldt fra 72.369 børn i 2021/22 til 55.747 i 2022/23, og omkring 30.000 tilladelser blev givet for 2025/26.
Den 7. oktober 2026 foreslog en parlamentarisk undersøgelsesmission ledet af Josiane Corneloup og Vincent Trébuchet at vende tilbage til en simpel erklæring for 3- til 5-årige, en skærpet erklæring fra 6 år og flere kontroller bagefter (LCP, oktober 2026). Det er et forslag, ikke en lov.
Tyskland: skolegang er obligatorisk
Tyskland er den klare undtagelse. Pligten er selve skolegangen, og domstolene bliver ved med at sige det. Den 13. januar 2026 afviste forvaltningsdomstolen i Münster en sag fra forældre, der underviste deres børn hjemme af religiøse grunde med støtte fra en forening, der kaldte sig en hjemmeskole.
Retten fandt, at foreningen ikke var en skole, så pligten til at indskrive børnene var ikke opfyldt, og det var ligegyldigt, om børnene blev undervist på anden vis (Verwaltungsgericht Münster, januar 2026). Forældrene kan stadig søge om at anke.
Det samme barn ved det samme køkkenbord er en ret med tilsyn i København og Oslo, en linje i et register i Dublin, en tilladelse i Lyon og en retssag i Münster.
Hvad tallene siger, og hvad de ikke siger
Tallene kan ikke sammenlignes én til én. England tæller på en tælledag, det danske tal er et fagblads rundspørge til kommunerne, Irlands er et register, og Frankrig tæller tilladelser. Læs dem som en retning, ikke som en rangliste.
Retningen er den samme næsten overalt. Op i Danmark, op i Norge, op i Irland, op i England. Frankrig gik kun ned, efter loven blev ændret.
Vi taler om stigningen som en historie om ideologi, om pandemien, om mobiltelefoner. Det ene land, der spørger familierne om grunden, peger et andet sted hen: i England er mental sundhed den hyppigste grund. Jeg mener, det er det tal, enhver skoleleder i Europa bør læse to gange.
Bag tallene står børn som disse. Et barn, der ikke har klaret en hel skoleuge siden 4. klasse. Et barn, der læser to år foran, men lukker ned i en klasse med 28. Et barn, hvis familie flyttede land og oplevede, at den nye skole ikke kunne møde det.
Tre ting gælder i alle landene ovenfor:
- Undersøg, om dit land kræver skole eller undervisning. Det afgør, om hjemmeundervisning overhovedet er en mulighed.
- Regn med, at nogen kontrollerer læringen: kommunen i Danmark og Norge, Tusla i Irland, uddannelsesmyndigheden i Frankrig og et register i England tidligst fra 2027.
- Gem dokumentation fra første uge. En kort ugentlig optegnelse er lettere end at genskabe et helt halvår før et tilsynsmøde.
Hvad en forælder kan gøre
Hvis du overvejer hjemmeundervisning efter et hårdt år, tager disse trin omkring to en halv time i første uge og derefter omkring 15 minutter om ugen.
- Læs først dit eget lands regel hos ministeriet eller kommunen, ikke i et forum. Omkring 30 minutter.
- Tal med skolen, før du beslutter dig. I Danmark kan et barn med lang sygdom have ret til sygeundervisning, så skolepladsen bevares. Spørg klasselæreren og skolelederen, hvad de kan tilbyde. Ét møde.
- Hvis I går videre, så find ud af, hvem der fører tilsyn, og hvad de vil se, og skriv det ned på én side. Omkring 20 minutter.
- Planlæg ugen ud fra det, klassen arbejder med, så en tilbagevenden til skolen stadig er mulig. Omkring 45 minutter én gang, derefter 10 minutter om ugen.
- Før en enkel optegnelse: ét foto eller nogle få linjer pr. fag pr. uge. Omkring 5 minutter om ugen.
Hvor GradeAid passer ind
GradeAid er en dansk platform til lærere. Læreren skriver emnet og niveauet ind og får på få sekunder en lektionsplan, et arbejdsark, en quiz, en præsentation og skærmfrie aktiviteter, som man også kan differentiere. Materialet kan printes. Forældre, der hjemmeunderviser, bruger det på samme måde. Platformen kender ikke dit lands regler for tilsyn, og arbejdsarket er stadig vores svage punkt: 47,6 procent af arbejdsarkene bliver redigeret efter generering (GradeAids data, september 2026).
Hvis du arbejder med familier, der hjemmeunderviser, et sted i Europa, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os på founders@gradeaid.ai.
Ofte stillede spørgsmål
Er hjemmeundervisning lovligt i Europa?
Det afhænger af landet. Danmark, Norge, Irland, England og Frankrig tillader hjemmeundervisning med hver sin kontrol: kommunalt tilsyn i Danmark og Norge, et register hos Tusla i Irland, forhåndstilladelse i Frankrig og et register i England tidligst fra 2027. Tyskland kræver skolegang, og tyske domstole har senest stadfæstet det i januar 2026.
I hvilket europæisk land er hjemmeundervisning ikke tilladt?
Tyskland er det bedst kendte eksempel. Pligten er dér at gå i skole, ikke blot at blive undervist, og domstolene håndhæver den. I januar 2026 dømte forvaltningsdomstolen i Münster imod forældre, der underviste deres børn hjemme af religiøse grunde, fordi foreningen, der støttede dem, ikke var en skole. Reglerne varierer, så tjek det pågældende lands undervisningsministerium.
Hvor mange børn hjemmeundervises i Europa?
Der findes ikke et samlet europæisk tal, fordi landene tæller forskelligt. De seneste nationale tal er 126.000 i England på tælledagen i efteråret 2025, 2.560 i Danmark i 2025/26, 452 i Norge i 2025/26 og mere end 2.500 i Irland i juni 2025. Frankrig gav omkring 30.000 tilladelser for 2025/26.
Skal hjemmeunderviste børn følge læreplanen?
I de fleste lande skal undervisningen kunne sammenlignes med skolens, men kravet er formuleret forskelligt. I Danmark skal den stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen, og kommunen fører tilsyn. I Norge kontrollerer kommunen, at undervisningen er i tråd med læreplanen. Frankrig og Irland vurderer også, hvad familierne tilbyder. Spørg din tilsynsmyndighed, hvilken dokumentation den forventer.
Kan jeg hjemmeundervise mit barn, hvis det ikke kan klare skolen?
I Danmark, Norge, Irland og England, ja, inden for hvert lands regler. Spørg skolen, hvad den kan tilbyde, før du beslutter dig. I Danmark kan et barn med lang sygdom have ret til sygeundervisning, så skolepladsen bevares. Vælger du hjemmeundervisning, så planlæg ugen ud fra det, klassen arbejder med, så en tilbagevenden stadig er mulig.