Section 19 og hjemmeundervisning i England, sammenlignet med Danmark

15 dage. I England er det grænsen for, hvornår de lokale myndigheder skal træde til, når et barn er for sygt til at gå i skole (DfE, december 2023). I Danmark er tallet også 15, men det er skoledage, og ansvaret ligger hos skolelederen, ikke kommunen (Børne- og Undervisningsministeriet, august 2024). Dette indlæg forklarer Section 19 og hjemmeundervisning i England i et enkelt sprog, sætter reglerne ved siden af de danske, norske og svenske, og slutter med, hvad forældre kan gøre i denne uge.

Hvad Section 19 og hjemmeundervisning betyder i enkle ord

Section 19 i Education Act 1996 er én sætning med stor vægt. En lokal myndighed i England skal sørge for passende undervisning, normalt på fuld tid, for et barn i den undervisningspligtige alder, som ellers ikke ville få den på grund af sygdom, bortvisning eller andre grunde. Det gælder, uanset om barnet er indskrevet på en skole eller ej.

Det engelske undervisningsministeriums bindende vejledning, udgivet i december 2023, sætter tal på. Undervisningen skal starte, så snart det står klart, at et barn vil være væk i 15 dage eller mere, i ét stræk eller samlet over året, og senest på sjettedagen af fraværet. En planlagt indlæggelse skal være dækket fra første dag.

To andre linjer er vigtige for forældre. Undervisning på deltid er kun for tilfælde, hvor fuld tid ikke vil være til barnets bedste af helbredsmæssige grunde, og den skal tages op igen med det mål at lægge timer til. Og hvis en konkret lægeerklæring ikke er lige til at få, skal myndigheden se på anden dokumentation i stedet for at vente.

Hver lokal myndighed skal også have en navngiven medarbejder, der har ansvaret for undervisning af børn med helbredsmæssige behov, og forældrene skal vide, hvem det er, står der i vejledningen. Spørg efter navnet. Det er den første mail, du skal skrive.

Angst tæller som sygdom, på papiret

Vi taler om et barn, der ikke kan komme ind ad skolens låge, som et adfærdsproblem, et forældreproblem, et mobilproblem. Ofte er det et helbredsproblem, og loven i begge lande behandler det allerede sådan.

Et barn, der får et panikanfald på parkeringspladsen hver morgen. Et barn i 4. klasse, der har været hjemme siden efterårsferien og venter på en udredning. Et barn, der klarer to lektioner og så sover til aften.

Den engelske vejledning beder skolerne være opmærksomme på deres ansvar, når psykisk mistrivsel påvirker fremmødet, men den bruger aldrig udtrykket emotionally based school avoidance. Den danske vejledning er mere direkte. Den nævner angst, depression og OCD, og den omfatter langvarigt bekymrende fravær, også kaldet skolevægring, når det skyldes psykisk sygdom. Et barn i mistrivsel uden diagnose kan også få undervisning efter en konkret vurdering.

Ikke "vil ikke". Kan ikke. Reglerne i begge lande anerkender det allerede, også når skolens låge ikke gør.

Hvordan Danmark, Norge og Sverige håndterer det samme barn

I Danmark er det skolelederen på barnets egen skole, der har ansvaret. Ifølge ministeriets vejledning om sygeundervisning (august 2024) skal skolelederen kontakte forældrene senest efter tre uger, svarende til 15 skoledage, og hyppigt kortvarigt fravær tæller med, når det samlet når 15 dage i et skoleår. Undervisningen kan foregå hjemme, i små grupper på skolen eller delvis som fjernundervisning, helst med barnets egne lærere.

Der er intet minimumstimetal. Det står direkte i vejledningen. Jeg synes, det er det svage punkt i den danske model. 15 dage er en klar grænse, men hvad der sker bagefter, afhænger af, hvor presset skolelederen er den måned.

Norges regler er spredt over mere end én lov. For et barn på en sundhedsinstitution knytter Helsedirektoratets kommentar (senest opdateret juli 2026) retten til undervisning til opplæringslova fra 2023, herunder paragrafferne om individuelt tilpasset undervisning (11-4 til 11-6). For et barn, der er sygt derhjemme, kunne jeg ikke finde en enkelt grænse som de 15 dage, og det vil jeg hellere sige end gætte.

Sveriges skollag (kapitel 24, paragraf 20) siger, at der skal tilrettelægges særlig undervisning i hjemmet eller et andet egnet sted, når et barn i længere tid ikke kan deltage i det almindelige skolearbejde på grund af sygdom og ikke er indlagt. Den skal så vidt muligt svare til den undervisning, barnet går glip af. "Længere tid" er ikke defineret i dage.

En regel, der siger, hvornår undervisningen skal starte, er mere værd end en regel, der kun siger, at den skal finde sted.

Side om side ser de fire lande sådan ud:

• England: 15 dage eller mere, undervisning senest på sjettedagen, normalt på fuld tid, varetaget af den lokale myndighed.
• Danmark: 15 skoledage, varetaget af skolelederen, intet minimumstimetal.
• Norge og Sverige: pligten findes, men ingen fast grænse i dage, som vi kunne bekræfte.

På papiret gør det England til det strengeste af de fire lande. Om papiret holder, afhænger af myndigheden og af, hvor hårdt forældrene skal presse på.

Hvad forældre kan gøre i denne uge

1. Tæl dagene. Skriv hver hel og halv fraværsdag ned siden skoleårets start. Cirka 15 minutter én gang, derefter et minut om dagen. I England udløser 15 dage myndighedens pligt, i Danmark udløser 15 skoledage skolelederens.
2. Skriv én mail. I England til den lokale myndigheds navngivne medarbejder for børn med helbredsmæssige behov, med skolen i kopi. I Danmark til skolelederen. Spørg om tre ting: hvilken undervisning der bliver tilrettelagt, fra hvilken dato og hvor mange timer om ugen. Cirka 20 minutter.
3. Send den dokumentation, du allerede har. Et brev fra lægen, et notat fra en psykolog, din egen dagbog over morgenerne. Vent ikke på en speciallægetid flere måneder ude i fremtiden, før du skriver.
4. Bed om klassens ugeplan. Undervisning derhjemme fungerer bedre, når den følger det, klassen arbejder med, så den første uge tilbage ikke er en bunke at indhente. Cirka 5 minutter om ugen.
5. Aftal en dato for opfølgning. Timerne på deltid skal op, efterhånden som helbredet tillader det. Sæt en dato i kalenderen fire til seks uger ude, og spørg igen der.

Hvor GradeAid passer ind

GradeAid er en dansk platform til lærere. Læreren skriver emnet og niveauet ind og får på få sekunder en lektionsplan, et arbejdsark, en quiz, en præsentation og skærmfrie aktiviteter, som man også kan differentiere. Materialet kan printes. Det erstatter ikke den undervisning, som myndigheden eller skolelederen skal sørge for, og det kender ikke dit barn, men det kan gøre ugens emne i klassen til én kort printet opgave ved et køkkenbord klokken 10, mens den formelle plan kommer på plads.

Hvis du arbejder med børn, der ikke kan komme i skole, som forælder, klasselærer eller i en kommune, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os på founders@gradeaid.ai.