AI i danske skoler 2026: regler, og hvad lærere må bruge

25. Så mange folkeskoler sendte mindst én elev hjem fra en prøve for brug af AI i sommer (Folkeskolen, 3. september 2026). Bag tallet ligger reglerne for AI i danske skoler, fire dokumenter: syv anbefalinger (STUK, 26. juni 2025), en miniguide om lovlig brug (STIL, 6. januar 2026), prøvebekendtgørelsen, der forbyder generativ AI ved afgangsprøverne, og en strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne (Undervisningsministeriet, 6. august 2026). Den korte version: en lærer med en chatbot er ét problem. En elev med en chatbot er et andet.

Syv anbefalinger, og ikke én af dem er en regel

Den 26. juni 2025 offentliggjorde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) syv anbefalinger om generativ AI i folkeskolens undervisning. De er råd, ikke lov. Hele dokumentet siger, at der ikke findes nationale regler for generativ AI i folkeskolens undervisning, og at skolebestyrelsen på hver skole efter folkeskoleloven (§ 44, stk. 4) godkender undervisningsmidler.

De syv punkter: en fælles retning; GDPR-sikre løsninger; dialog i personalet; kompetencer hos personalet; AI kun hvor det giver pædagogisk mening; tal med eleverne om hvordan, hvornår og hvorfor; fortæl forældrene.

To linjer betyder mere end listen. Den gentager prøveekspertgruppens råd om, at AI skal fylde markant mindre i indskolingen (0. til 3. klasse) end i udskolingen (7. til 9. klasse). Og den siger, at eleverne skal kunne gå til afgangsprøverne uden generativ AI, så færdighederne stadig skal læres. Mattias Tesfaye, dengang minister, sagde det i én linje: "Det må aldrig blive et snydeværktøj, men det må gerne være et læringsværktøj."

Miniguiden siger, hvad der er lovligt, ikke hvad der er klogt

Den 6. januar 2026 udgav Styrelsen for It og Læring (STIL) en miniguide om lovlig brug af AI til uddannelsesinstitutioner, skrevet sammen med STUK og LISSI-netværket af informationssikkerhedsansvarlige. Den fulde vejledning fra 28. maj 2025 var til jurister; denne er til lærere og skoleledere, en tjekliste i syv trin, man kører igennem, før et AI-værktøj kommer ind i et klasselokale: kortlæg værktøjet og dets data, fastlæg skolens rolle, vurder lovligheden efter GDPR og EU's AI-forordning, vurder risikoniveauet, informer elever, forældre og personale, fastsæt politikker, uddan personalet.

Tre dele kan bruges på en mandag. For det første er det en ledelsesbeslutning at tage et AI-værktøj i brug, ikke den enkelte lærers. For det andet oplister den, hvad der er højrisiko efter AI-forordningen på uddannelsesområdet: systemer, der overvåger elevernes computere for snyd, vurderer læringsudbytte, afgør adgang til uddannelse eller styrer en elevs læringsforløb. For det tredje konkluderer dens første gennemregnede eksempel (AI-feedback på elevers stile), at det kan lade sig gøre, hvis en databehandleraftale udelukker modeltræning, der ikke indtastes følsomme oplysninger, elever og forældre informeres, og læreren forbliver den endelige bedømmer. Prøvebesvarelser er stadig forbudt område.

AI i danske skoler: lærerens computer og elevens computer er to forskellige problemer

Da jeg underviste i folkeskolen, foregik forberedelsen ved et køkkenbord efter kl. 20:00 med en bærbar og sidste års kopier. En lærer, der nu bruger AI ved det bord til at lave et udkast til en differentieret tekst eller ti øvespørgsmål, bruger et almindeligt arbejdsredskab. Miniguidens råd til den side: arbejd ud fra en liste over godkendte værktøjer, indtast aldrig personoplysninger, prøvebesvarelser eller karakterer, behandl outputtet som et udkast, behold vurderingen hos læreren. Ingen elev har rørt AI.

Elevens computer er det andet spørgsmål. Så snart en 12-årig logger ind, behandler skolen et barns personoplysninger, en databehandleraftale er normalt påkrævet (STUK, juni 2025), og AI-forordningens regler om gennemsigtighed gælder. Eleverne må bruge generativ AI i undervisningen, hvis skolebestyrelsen har godkendt det. Prøvereglen flytter sig ikke: efter prøvebekendtgørelsen (bekendtgørelse om folkeskolens prøver, § 43, stk. 2) må eleverne ikke bruge generativ AI ved folkeskolens skriftlige eller mundtlige prøver, heller ikke i forberedelsestid, der tæller med i bedømmelsen.

Danmarks tommelfingerregel er enkel: AI må hjælpe en lærer med at undervise og en elev med at lære, men den må ikke lave det arbejde, der bliver bedømt.

I sommer blev prøveforbuddet håndhævet for første gang

Den 7. august 2026 bragte Folkeskolen upublicerede tal fra ministeriets Grundskolepanel, vist til ministeren på Sorø-mødet: 44 procent af eleverne i 6. og 8. klasse bruger en chatbot til hjælp med skolearbejdet, og 23 procent bruger den til at få svaret i stedet for at løse opgaven. En elev i 6. klasse, der beder chatbotten forklare brøker igen. En elev i 8., der sætter hele opgaven ind kl. 21:30. En elev, der gør begge dele og ikke kan se forskellen.

Den 3. september 2026 offentliggjorde Folkeskolen sin egen undersøgelse. Den spurgte 1.067 skoler med udskolingsklasser; 203 svarede. Af dem havde 25 sendt mindst én elev hjem fra en sommerprøve for brug af AI, og 25 skoleledere var blevet kontaktet af en censor, der havde mistanke om AI i en skriftlig besvarelse. Nitten procent er en tynd svarprocent, og skoler med et problem har nok været mere tilbøjelige til at svare. Det er, hvad vi har. Vi taler om det som et snydeproblem, et telefonproblem, et ChatGPT-problem. Det er et bedømmelsesproblem: eleverne ændrede sig ikke, værktøjet på bordet gjorde, og prøveformerne gjorde det for det meste ikke.

Regeringens første svar (6. august 2026) er rettet mod gymnasierne, ikke folkeskolen. Strakspakken mod AI-snyd har tre dele: de cirka 9.000 HF-elever, der hvert år skriver den større skriftlige opgave (SSO), skal forsvare den mundtligt; gymnasierne opfordres til at bruge skærmovervågning og firewalls ved skriftlige prøver; mere skriftligt arbejde skal laves på skolen. Undervisningsminister Magnus Heunicke sagde: "Der er brug for handling nu, og vi begynder med de her tre initiativer." Jeg mener, at det mundtlige forsvar er det rigtige værktøj, og skærmovervågning det forkerte, og jeg ville ikke have det i nærheden af en 12-årig. Samme udmelding lover en national strategi for AI på tværs af skole- og uddannelsesområdet. Der er ingen dato, og pr. 18. september 2026 er der ikke offentliggjort nogen.

Hvad en skole kan gøre i dette halvår

1. Sæt beslutningen på ledelsens dagsorden. Skriv ned, hvilke AI-værktøjer der er godkendt, til hvem (kun personale, eller også elever) og til hvilke opgaver. Miniguidens skabelon er tre linjer: værktøj A til almindelig tekst, ingen personoplysninger; værktøj B til anonymiserede data under en databehandleraftale; værktøj C ikke til elevers arbejde eller karakterer. Cirka 45 minutter på ét ledelsesmøde.

2. Bed hver leverandør om databehandleraftalen først. Miniguiden siger, at et værktøj ikke kan risikovurderes uden. Én mail pr. leverandør, cirka 10 minutter; kommer der ikke noget retur, stopper tjeklisten der.

3. Kør de syv trin på hvert værktøj, eleverne logger ind på. Hvis det vurderer læringsudbytte eller styrer en elevs læringsforløb, kan det være højrisiko efter AI-forordningen. To til tre timer pr. værktøj for den, der har ansvaret for GDPR, én gang.

4. Sig prøvereglen højt i hvert fag ved skoleårets start: hvad der er tilladt i timerne, og at intet generativt er tilladt på prøvedagen. Fem minutter pr. klasse, plus én bedømt skriftlig opgave pr. halvår lavet i klassen.

5. Send forældrene én skriftlig besked om året om skolens tilgang. Cirka 30 minutter, og så ryger den ud på Aula sammen med efterårsbrevene.

6. Giv personalet én eftermiddag: prompts, hvad der aldrig må skrives ind i et værktøj, hvordan man tjekker output. Trin 7 i miniguiden kalder det et krav. Tre timer én gang, derefter 15 minutter pr. halvår.

Hvor GradeAid passer ind

GradeAid er en dansk platform til lærere. Læreren skriver emnet og niveauet ind og får på få sekunder en lektionsplan, et arbejdsark, en quiz, en præsentation og skærmfrie aktiviteter, som man også kan differentiere. Materialet kan printes. Det placerer den på lærersiden af den danske linje, men den laver ikke skolens tjekliste: bed os om databehandleraftalen først, som I ville bede alle andre.

Arbejder du med AI på en dansk eller nordisk skole, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os på founders@gradeaid.ai.